Flytterud.dk er online guiden til alle der er ved at flytte hjemmefra. 

Facebook Twitter E-mail

Husk at tilmelde dig.

Sitet her lever på vidensdeling - Derfor er det vigtigt at du
Tilmelder dig - Deltager i forummet - Skriver kommentarer
fordi du dermed kan hjælpe andre i samme situation

formats

Desperate boligsøgende

Published on 27. juli 2013 in Nyheder

Jeg faldt lige over artiklen her, den er ret relevant for unge boligsøgende pt.

Markedet for lejeboliger i storbyerne er blevet et slaraffenland for boligsvindlerne. Hvert år er der nemlig tusindvis af desperate boligsøgende, der forsøger lykken på lejeboligmarkedet – og hvert år bliver alt for mange snydt.

Det mærker man hos både Studenterguiden.dk, som rådgiver studerende op mod studiestart, og hos BoligPortal.dk, som formidler lejeboliger.

Snydt for depositum
– Én af de faldgruber, som de studerende typisk falder i, er urimelige krav om depositum. Det kan være et krav om et urimeligt højt depositum, eller et krav om at indbetale pengene før, man har fået lejekontrakten og nøglen. Mange tror, at hvis de laver en skriftlig aftale via mail, så kan de sagtens overføre et depositum og være sikre på at få udleveret nøglen og lejekontrakten til boligen. Men det er desværre ikke altid tilfældet, siger udvikling- og salgsansvarlig hos Studenterguiden.dk Kenneth Jørgensen.

Han råder de boligsøgende til at tage sig i agt for de boligportaler, hvor det er gratis at annoncere.

– Denne type boligportaler tiltrækker ofte de falske og urimelige udlejere. Gå efter de få, seriøse boligportaler som Boligportal.dk, Findroommate.dk og Boligsurf.dk, tilføjer Kenneth Jørgensen.

Misbruger boligsite
Hos BoligPortal.dk ser man indimellem forsøg på svindel, hvor den såkaldte udlejer lover de boligsøgende at komme foran i køen, hvis de bare betaler et beløb under bordet. Derudover har BoligPortal.dk oplevet, at svindleren udgiver sig for at være fra BoligPortal.dk, kontakter en boligsøgende og tilbyder vedkommende at komme foran i køen, hvis depositummet bliver betalt med det samme.

Selv om folkene bag løbende arbejder på at forbedre sitet, er det ikke muligt at komme svindlen fuldstændig til livs, forklarer administrerende direktør Henrik Løvig.

– Vi tager disse forsøg på svindel ekstremt seriøst, men da vores rolle er at være en markedsplads, er vi ikke direkte involveret i kommunikationen mellem den boligsøgende og udlejeren. Derfor er det meget vigtigt, at man som boligsøgende først og fremmest bruger sin sunde fornuft og vurderer situationen inden, man fristes til at gøre noget overilet. Er man utryg eller mistænksom, skal man ikke tøve med at kontakte os, fastslår Henrik Løvig.

BoligPortal.dk oplyser i øvrigt, at man aldrig kontakter en boligsøgende med et tilbud om en konkret bolig. Så hvis det sker, bør alarmklokkerne straks ringe. Ud af de 120.000 lejeboliger, der sidste år blev annonceret hos BoligPortal.dk, var mere end 99,9 procent reelle annoncer, oplyser boligsitet.

Herunder kan du læse en række gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt på lejeboligmarkedet.

Undgå studieboligjagtens faldgruber

– Vær opmærksom, hvis annonceteksten er på dansk, men udlejer kontakter dig på engelsk. Det kan være tegn på snyd.

– Vær opmærksom, hvis en bolig er urealistisk billig i forhold til tilsvarende boliger i samme område.

– Vær ligeledes varsom, hvis du modtager sms fra en udlejer, hvor der fremgår navn men ikke noget telefonnummer på afsender. Denne form for sms sendes via websites og bliver blandt andet brugt af falsknere, der forsøger at franarre folk penge.

– Betal aldrig penge under bordet. Det er ulovligt, og du har ingen juridisk mulighed for at få pengene retur.

– Betal aldrig depositum kontant eller uden at have set lejemålet – lav i stedet en kontooverførsel, så transaktionen kan spores.

– Betal aldrig husleje, depositum eller forudbetalt leje via online betalingstjenester som Western Union eller lignende, da transaktionen ikke kan tilbageføres og dine penge dermed er tabt.

– Få altid en lejekontrakt, som er underskrevet af udlejer. Læs altid lejekontrakten igennem, og tjek at det, I aftalte mundtligt, også er det, du har på skrift.

– Vær på vagt, hvis udlejeren vil have dig til at skrive under med det samme. Lad dig ikke presse.

– Ved fremleje er det en god idé, at du sikrer dig, at ejeren er orienteret om fremlejen. Dermed står du bedre i forhold til eventuelle konflikter mellem ejeren af boligen og den person, der fremlejer boligen til dig.

– Hvis du har mistanke, om at der foregår noget ulovligt, er det altid en god idé at undersøge, hvem der ejer boligen. Det kan du gøre på www.boligejer.dk

Kilde: BoligPortal.dk

Læs artiklen her : Desperate boligsøgende

 
No Comments  comments 
formats

Su satser opdateret

Published on 4. april 2013 in Nyheder

Jeg ved godt det er sent, men jeg har langt om længe fået opdateret SU satserne til 2013.

læs mere her

 
No Comments  comments 
formats

Verden rocker lige nu..

Published on 28. februar 2013 in Nyheder

Der sker SÅ meget i danmark pt. Regeringen er i modvind og det har fået mange unge til at gå til demonstration i dag for at beskytte SU’en – hvilket jeg godt kan forstå. I danmark har vi slet ikke de samme muligheder for at søge stipendier som i feks USA, og hvis SU’en bliver skåret vil det betyde mange der ikke har råd til at tage uddannelser, eller at den tid og overskud man kan ligge i sin uddannelse og lektielæsning bliver voldsomt fortyndet pga at man er nødt til at have et bijob.

Opdateringeren i dag har mere at gøre med Boligstøtte – Fra i morgen kommer der nye boller på suppen, mere i retningen af hvor og hvordan man skal søge om boligstøtte. Endnu engang centraliserer de det, men man kan håbe på at det bliver nemmere at gennemskue. Kig mere på Boligstøtte.

 
No Comments  comments 

No tweets to display